Yoga Retreat 11. juni – 13. juni 2021

Interesseret i efterårsretreat? Vi afholder ligeledes retreat på Villa Fjordhøj 29. oktober – 31. oktober 2021. 

Tag en weekend på retreat ved Skælskør og giv dig selv plads til afslapning og ro. Juni byder på varme, lys og energi. Det bliver nogle dage med styrkende Hatha Yoga, Yin/Yang Yoga, afslappende åndedrætsøvelser samt yin yoga og guidet meditation – både inde og ude. Der vil være gåtur i Skælskør Skov, sauna og badning i fjorden, lyse sommeraftener, mulighed for kajakroning, behandlinger i kranio-sakral terapi og lækre økologiske og vegetariske måltider. 

Yogatimerne vil give dig styrke og ro – både fysisk og mentalt. Vi skal gennem forskellige yogastillinger og vejrtrækningsøvelser arbejde med at indfange lyset og skabe energi i kroppen. Kranio-Sakral Terapi er en nænsom behandling, der afspænder muskler, løsner for skævheder og nedsætter stressniveauet i din krop.

Retreatet afholdes på Villa Fjordhøj, der er et skønt kursted ved Skælskør Fjord. Vi skal dyrke yoga i en bygning, som kaldes Templet. Her er store vinduer med smuk udsigt til have og fjord. 

Alle kan deltage uanset erfaring med yoga, og alle aktiviteter er valgfrie.

Scroll ned for praktisk information og tilmelding

Dine værter

I 2020 startede vi et helt nyt kapitel og slået vores virksomheder sammen. For anden gang afholder vi yoga retreat. Lisbeth og Signe er mor og datter og arbejder begge med menneskers trivsel og velvære.

Lisbeth Aagaard er registreret alternativ behandler og har en lang række uddannelse og kurser bag sig. Hun har tilbudt behandlinger i kranio-sakral terapi i sin virksomhed Klinik Aagaard gennem 13 år. Lisbeth arbejder blandt andet med problematikker såsom hovedpine, migræne, rygproblemer, gigt smerter, ømme nakke- og skuldermuskler, stress, nedtrykthed og manglende energi. På retreatet tilbydes alle en individuel behandling i kranio-sakral terapi. 

Signe Aagaard Bendtsen er yogalærer og indehaver af virksomheden Yoga with Signe og har sammen med to kollegaer startet det udendørs yogastudie i København Namaste Outdoors samt yoga-fællesskabet Copenhagen Yoga Kula.  Hun er uddannet inden for hatha, vinyasa og yin yoga samt hot yoga og er ligeledes uddannet antropolog. I hendes yogatimer vil du opleve plads til den enkelte, smil og nærvær. Hun har undervist mere end 500 timer bare det sidste år og tilrettelægger altid sine klasser, så der er plads til både begyndere og øvede yogis.

Lisbeth Aagaard, RAB

Program

Fredag 11. juni 

  • 14:00 Ankomst og check in
  • 14:30 Velkomst og kaffe/kage
  • 16:00 – 17:30 Hatha Yoga
  • 18:00 – 19:00 Aftensmad
Kranio-sakral terapi behandlinger
  • 20:30 – 21:30 Afslappende Yin Yoga


Lørdag 12. juni

  • 07:30 – 8:30 Blid morgenyoga 
  • 08:30 – 09:30 Morgenmad

Kranio-sakral terapi behandlinger og egen tid. Der er for eksempel mulighed for gåtur i området, ro i kajak (skal bookes), bade i fjorden, tænde op i den finske sauna. Der er ligeledes mulighed for at booke en af Villa Fjordhøj’s behandlinger via deres hjemmeside. Dette gøres senest 14 dage inden retreatet starter.

  • 13:00-14:00 Frokost
Kranio-sakral terapi behandlinger
  • 15:30 – 17:00 Udendørs Yoga (hvis vejret er til det)
  • 18:00 – 19:00 To retters menu
  • 20:30 – 21:00 Aftenmeditation


Søndag 13. juni

  • 08:00-09:30 Mindfuld gåtur ved Skælskør Fjord og Skælskør Lystskov
  • 09:30 – 10:30 Morgenmad

Kranio-sakral terapi behandlinger og egen tid. 

  • 12:00 – 13:30 Yin Yang Yoga
  • 13:30 – 14:30 Frokost og på gensyn

*Ret til ændringer i programmet forbeholdes 

Praktisk information

Pladser: 14

Inkluderet i prisen (se specifikke priser nedenfor)

  • 6 yogatimer á 30 til 90 minutters varighed 
  • Én individuel behandling med kranio-sakral terapi
  • Finsk Sauna
  • 2 overnatninger inkl. håndklæde og linned 
  • Fuld forplejning – sund og vegetarisk mad lavet af økologiske og lokale råvarer (Øl, vind og vand er ikke inkluderet i prisen, men kan købes på stedet).
  • Kaffe, te og frugt ad libitum
  • Hjemmesyet lavendel øjenpude – ideel for Yin Yoga (den må du tage med hjem 🙂 )

 

Adresse og transport

Villa Fjordhøj, Rådmandsvej 23B, 4230 Skælskør

Transport til og fra Villa Fjordhøj er ikke inkluderet i prisen. Det er muligt at komme til kurstedet med offentlig transport, men det er noget nemmere i bil. Vi formidler gerne kontakt mellem deltagere, hvis der er mulighed for samkørsel. 

 

Medbring

  • Yogamåtte
  • Tæppe til yoga og afspænding
  • Tag gerne yogablokke med, hvis du foretrækker at bruge dine egne
  • Badetøj og evt badekåbe 
  • Badekåbe og ekstra håndklæder kan lejes på stedet
  • Fodtøj til gåtur

 

Pris

Værelserne på Villa Fjordhøj er meget forskellige i størrelse og indretning, hvorfor vi har 4 forskellige prismuligheder på retreatet. Fordelingen sker efter først til mølle princip og prisen er per person.

  • Enkeltværelse: 3650 kr.
  • Enkeltværelse med eget bad & toilet: 4250 kr.
  • Deleværelse: 3350 kr.
  • Deleværelse med eget bad & toilet: 3850 kr.

 

Tilmelding og deltagelse

Tilmelding sker ved at kontakte Signe på info@yogawithsigne.comDu er også velkommen til at kontakte os, hvis du har spørgsmål omkring retreatet, enten per mail eller telefon: Signe: 50945766 eller Lisbeth: 40273334

Ved tilmelding betales 1. rate på 1000 kr, hvilket sikrer din plads. Tilmeldingen er bindende og resten af beløbet betales senest 4 uger inden retreatets begyndelse. Såfremt der aflyses fra arrangørens side tilbagebetales det fulde beløb. Deltagelse i retreatet sker på eget ansvar. Yoga with Signe og Klinik Aagaard fraskriver sig ethvert ansvar for eventuelle tab og skader.  

Naturligvis overholdes Sundhedsmyndighedernes anbefalinger angående Covid-19

Rejsegarantifonden:
Dette retreat betragtes af Rejsegarantifonden som et sammensat rejseprodukt. Yoga With Signe og Klinik Aagaard er ikke registreret i Rejsegarantifonden og rejsen er derved ikke omfattet fondens dækning ved evt. konkurs. ´